En grøn fornøjelse

En ting, som mange råspisere oplever efter den omfattende kostomlægning, som denne livsstil kræver, er, at man ikke har så meget appetit og lyst til fast føde om morgenen. Dette kan der gå noget tid med - min tid har taget 2 år - men nu er den ændring sket. Når jeg vågner om morgenen, har jeg ikke lyst til "mad" i traditionel forstand. Der går måske nogle timer, hvor jeg blot har lyst til at drikke ingefærte, og så rammer sulten mig. Her kommer smoothies ind i billedet. Jeg har altid elsket smoothies, både som kødspiser og veganer, men jeg har også altid syntes, at de kun mættede i en begrænset periode. Den tunge mæthedsfornemmelse ovenpå en god smoothie ville blive afløst af en skrigende sult, jeg ikke brød mig om at føle. Man risikerer derved også at spise meget mere, end man egentlig havde lyst til, fordi maden ikke 'beroliger' tilstrækkeligt.

Så: Hvordan løser man det dilemma? Nu skal I høre. Man laver sin smoothie (som man plejer), meeeeeeen man tilsætter en god portion bladgrønt, inden herlighederne blandes sammen. Hvorfor nu det? Fordi bladgrønt mætter i længere tid end frugt (efter min mening), og det indeholder masser af lettilgængelige aminosyrer, fibre og ubeskadedige enzymer i, der sikrer en stabil fornemmelse i maven uden den stigning og dyk, som et rent frugtmåltid kan give for nogle mennesker. Jeg er personligt en STOR fan af grønne smoothies.

De fleste tænker måske "adr, en smoothie med salat i?", "fy for den lede" og "det lyder godt nok ulækkert". Jeg kan sige dette, fordi jeg selv har været dén person, der ikke gad at ødelægge en ellers så dejlig smoothie med en servering af spinat, der efter min mening ville efterlade den fuldstændig udrikkelig. Jeg er dog blevet klogere. Dette betyder samtidig ikke, at jeg smider hvad som helst i blenderen, ikke tale om! :)

Jeg har nogle følsomme smagsløg, der helst ikke skal få fornemmelsen af, at der drikkes flydende salat. Salaten foretrækker jeg nemlig at spise, mens jeg træner mine tyggemuskler. Det er til gengæld umuligt at få spist alle sine grøntsager gennem aftensmåltidet, og derfor er den grønne smoothie en god måde at få både frugt og grønt i ét måltid. Jeg anbefaler at bruge spinat fremfor iceberg, romaine og rucola. De sidstnævnte er simpelthen for bitre, mens spinaten er mild og blød uden en alt for gennemtrængende smag. Når jeg drikker en smoothie med spinat, smager den rent faktisk aldrig af det.

Det skal siges, at jeg ellers altid har været en større tilhænger af grøntsagsjuice, og selvom det ikke er forfærdelig besværligt at presse en frisk juice med det hele i, har jeg svært ved at få det gjort tilpas ofte til, at jeg mærke fordelene ved min indsats. Blenderen, derimod, er NEM at gå til. Man smider det hele i, giver den en ordentlig tur og vupti, smoothien er klar. Min blender kræver ikke den store rengøring, jeg fylder den halvt op med vand og opvaskemiddel, giver den 10-20 sekunder og skyller den med vand. Slut. Nemt.

Jeg afslutter dette indlæg med en opskrift på mine egen favorit i genren:

RawVeganCPH's grønne smoothie:

100g spinat
1 banan (eller 2 små, gerne frosne)
1/2 liter vand (mindre, hvis du kan lide den tyk)
1 æble
1 stykke frisk ingefær
2 medjool dadler, med stenen fjernet
1/2 tsk kanel (kan udelades)

Jeg plejer at placere æble, ingefær, dadler, vand og spinat i bunden, mens bananerne kommer til sidst, men man kan tilrettelægge processen, som man selv ønsker. Kør blenderen, indtil alle ingredienser er godt pureret, og smoothien begynder at få en dyb, lysere grøn farve. Tilsæt evt. nogle isterninger. Smoothien er frisk, men cremet og blød, og den kan omvende enhver skeptiker, hvis lavet rigtigt. Velbekommen!

TIlgange til råkost - et indblik i min verden

Jeg har igennem de sidste to år, hvor jeg har spist en kost med store mængder rå mad, løbet ind i flere store spørgsmål om, hvad den ideelle kost består af. I starten var min tilgang meget simpel. Jeg spiste frugt og salater, og drak en smoothie på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.
Efter et par uger på denne kost fik jeg lyst til noget, der mindede mere om 'tilberedt' mad, for eksempel chokolade og kager. Den først bog, jeg købte om raw food, var "Raw Food Real World" af Sarma Melngailis og Matthew Kenney. Dette var en gourmetbog, og jeg blev især inspireret af alle desserterne, som jeg ivrigt begyndte at lave.

Salaterne havde jeg ikke lyst til at rode med. Jeg holder generelt mest af lette hovedretter, så jeg undgår at komme olie og nødder i, og nøjes oftest med presset citron eller appelsin, og indimellem en halv avocado. Til gengæld spiser jeg gerne en ordentlig skål med omkring et 400-500 gram grøntsager. Jeg kan bedst lide spinat, romaine, blommetomater, revne gulerødder, reven squash, agurker og peberfrugt. Det varierer dog, alt efter hvad jeg har liggende i køleskabet.

Tilbage til min udviklingsrejse. Min affære med de rå desserter førte gradvist til, at jeg fik lyst til at spise dem oftere, og til sidst var jeg råspiser uden at spise signifikante mængder af frugt og grønt. Dette var selvfølgelig ikke holdbart, og jeg havde heller ikke den samme energi, som jeg plejede. Derefter stødte jeg på Caldwell Esselstyns bok om forebyggelse af hjertesygdomme. Denne bog gav mig en helt ny indsigt i kostens betydning for helbredet, og jeg græmmedes ved, hvor meget fedt jeg havde fyldt min krop med i troen om, at det var 'sundt'. Fedt er ikke sundt, tværtimod, og i virkeligheden skal man, for at forebygge sygdomme som kræft og sukkersyge, holde sit forbrug nede på 10% af det samlede kalorieindtag. Esselstyns kostfilosofi bygger på veganske principper ud fra devisen om, at man ikke kan få nok kalorier ved udelukkende at spise frugt og grøntsager. Derfor anbefaler han, at man også indarbejder fuldkornsprodukter, bønner og linser. Jeg har aldrig brudt mig synderligt om disse produkter, og derfor var det svært at få fedtprocenten SÅ meget ned på rå mad, selvom jeg skar drastisk ned på fedtet og gemte det til sidst på dagen.

Noget tid efter stødte jeg på Doug Grahams bog, "The 80-10-10 Diet" (80% kulhydrater, 10% protein og 10% fedt). Maden, man skal spise, er rå, men betoner dog, ligesom Esselstyn, at fedtprocenten skal ligge på max 10%. For at få dækket sit kaloriebehov skal man dog spise betydelig større mængder mad. Jeg er en stor tilhænger af Grahams principper, efter at have prøvet dem, og har kunnet mærke enorme forbedringer i mit energiniveau. Jeg har valgt at spise lidt mere fedt, end han anbefaler, fordi det er nemmere for mig at bevare min entusiasme for maden, hvis jeg kan få ca. 15% af kalorierne fra fedt. Det påvirker ikke mit velvære, og det fungerer også godt i forhold til mine sportsaktiviteter (jeg løber, går i fitness og svømmer).

Hvis man er interesseret i at lære mere om, hvor sundt man EGENTLIG spiser, bør man begynde at monitorere, hvad man spiser.

Jeg kan anbefale at downloade programmet Cron-o-meter (det er gratis!) og begynde at holde øje med sit madindtag for at se, hvorvidt man egentlig får dækket sine vitamin- og mineralbehov. Cron-o-meter giver en nem og overskuelig oversigt over den procentvise dækning af behov for forskellige vitaminer og mineraler, hvor du både kan få oversigten ud fra dit samlede indtag eller for hver enkelt fødevare. Da jeg først begyndte at indtaste al de appelsiner, mangoer, spinatsalater og dadler, jeg spiste, gav det et helt andet billede af næringsværdien i min kost end den, jeg tror de fleste intuitivt går rundt med.

Prøv at se din egen kost efter i sømmene - det kan være, at du kan lære noget om, hvordan du får det endnu bedre med kun bittesmå ændringer!